Blog

Af Lene Westergaard, seniorkonsulent, Bæredygtig Anvendelse

Analysen, Biodiversitet & Business, er udviklet med henblik på at fremme konkrete adfærdsændringer i erhvervslivet, så presset på havmiljøet kan reduceres, både på kort og lang sigt. Ved systematisk at kortlægge, hvordan forskellige erhvervsaktiviteter påvirker havet og dets biodiversitet, giver rapporten virksomheder et mere solidt grundlag for at identificere og håndtere væsentlige risici forbundet med at drive forretning på eller ved havet.

1. Havet bør være en del af virksomheders risikobillede

Havet er et biologisk system, der leverer nogle af de mest fundamentale funktioner i verdensøkonomien: klimaregulering, kulstoflagring, fødevarer, transportveje og stabile økosystemer. De fleste virksomheder bruger disse funktioner som en del af forretningen uden hverken at se, måle eller betale for dem direkte. En planetær serviceplatform uden kontrakt, uden faktura og uden backup.

Biodiversitetstab destabiliserer havets evne til at levere, og det er ikke længere kun et miljøproblem. Vores analyse viser, at biodiversitetstab i stigende grad bliver anerkendt som noget, der kan påvirke økonomisk stabilitet, kapitalstrømme og virksomheders licence to operate. Internationale rammer, investorer og finansielle aktører forventer i stigende grad, at virksomheder kan dokumentere deres påvirkninger, risici og muligheder i relation til naturen.

Ser man på danske farvande, er risikoen tydelig. Ingen kystvande er i dag i god økologisk tilstand, og centrale indikatorer som ålegræs og bundfauna viser stagnation eller tilbagegang.

2. Parameteren, der mangler i dashboardet

På direktionsgangene er klimapåvirkning efterhånden et velkendt sprog. CO₂-udledninger måles struktureret i Scope 1, Scope 2 og Scope 3.

Biodiversitetspåvirkning er mindre velkendt. Vores rapport gennemgår flere internationale analyser som viser, at virksomheder med aktiviteter på havet ofte mangler overblik over deres påvirkning og afhængighed. World Benchmark Alliance’s Ocean Benchmark 2026 viser blandt andet, at kun omkring 30 % har forholdt sig konkret til deres påvirkning af havets natur, og at omkring 40 % har gennemført egentlige risikovurderinger. En artikel i Nature fra 2025 peger på, at kun cirka 7 % har sat konkrete reduktionsmål.

Konsekvensen er, at virksomheder opererer i et presset økosystem uden klar forståelse af deres egen rolle - eller deres egen eksponering. Det svarer til at drive forretning uden at kende sin forsyningskæde.

I praksis betyder det, at virksomheder opererer i eller omkring et hav, hvis økologiske tilstand er presset, uden systematisk indsigt i deres egen rolle i det biologiske kredsløb. Risiciene er ikke blot teoretiske størrelser, men konkrete forhold, der kan få håndgribelige konsekvenser for virksomhedens virkelighed.

Risiciene udspringer af virksomheders konkrete afhængighed af havets økologiske funktioner og stabilitet. Når havmiljøet forringes, kan disse afhængigheder udvikle sig til fysiske risici i form af forstyrrede forsyningskæder, skader på infrastruktur og tab af værdi i investeringer, der bygger på stabile naturforhold. Samtidig kan samfundets reaktion på miljøforringelser skabe overgangsrisici, hvor nye regler, ændrede markedsforventninger eller et svækket omdømme øger omkostningerne eller begrænser adgangen til ressourcer og markeder. Endelig kan der opstå juridiske risici, hvis virksomheder holdes økonomisk ansvarlige for miljøskader, også længe efter at aktiviteterne har fundet sted.

Samlet set kan disse forhold få direkte betydning for virksomhedens drift, finansielle resultater og langsigtede forretningsgrundlag.

3. Virksomheder kan godt handle, selvom det er svært at måle

I modsætning til klimapåvirkninger, hvor CO₂-regnskaber, reduktionsmål og internationale aftaler har skabt en fælles målestok, er biodiversitet langt vanskeligere at indfange. Den er både kompleks at måle og dybt stedsspecifik.

Havet er ikke ét sammenhængende rum, men et væv af mange forskellige miljøer på én gang: Lys, næringsstoffer og ilt cirkulerer i konstant bevægelse, mens stenrev, ålegræsenge, sandbanker og muslingebanker udgør vidt forskellige levesteder med hver deres dynamik og følsomhed. Systemet er i permanent forandring og reagerer ofte selv på små påvirkninger - yderligere forstærket af klimaforandringer som et uberegneligt bagtæppe.

Påvirkninger optræder desuden sjældent isoleret. Enkeltaktiviteter kan hver for sig forekomme begrænsede, men tilsammen skabe kumulative effekter, der gradvist svækker økosystemets funktion eller skubber det over kritiske tærskler. For virksomheder betyder det, at risikobilledet ikke alene afhænger af egen drift, men også af andre aktørers aktiviteter i samme område.

Håndtering af havrelaterede risici kræver derfor ofte kollektive løsninger. Det indebærer samarbejde på tværs af virksomheder, sektorer og myndigheder om data, prioriteringer og reduktion af det samlede pres.

Usikkerhed eller målevanskeligheder må imidlertid ikke blive en undskyldning for passivitet. En effektiv indsats følger et velkendt mitigationshierarki: undgå → minimér → restaurér → kompensér. Jo tidligere påvirkninger reduceres, desto mere effektiv og billig er indsatsen.

Spørgsmålet er ikke længere, om virksomheder skal forholde sig til biodiversitet, men om de når at gøre det, før naturens begrænsninger begynder at sætte rammerne for deres forretning. Vores analyse er et sted at starte.