top of page

Seneste nyt

Tags:

NYHEDER

26.000 ålegræsskud plantet langs de danske kyster

For lidt over en uge siden samledes borgere fra hele landet langs de danske kyster for sammen at binde ålegræs, plante ud og deltage i de mange aktiviteter med særligt fokus på børn og familier. En stor tak til alle, der med en konkret handling var med til at sætte fokus på havet.


Dagens vigtigste resultater:


  • 26.000 ålegræsskud blev udplantet fordelt på 5 storskala-lokaliteter og 23 testlokaliteter.

  • Omkring 1.400 mennesker i alle aldre deltog i udplantningen og de mange sjove og informative aktiviteter med særligt fokus på børn og familier.

  • 2 ministre, 9 borgmestre og viceborgmestre samt Miljøstyrelsens direktør deltog i dagen.

  • Bred pressedækning, blandt andet fra TV 2 Nyhederne og i flere artikler fra Verdens Bedste Nyheder.


Projektet har to formål. Dels skal det styrke danskernes tilknytning til havet gennem konkret handling, dels skal det som et landsdækkende citizen science-initiativ skabe ny viden om, hvordan vi kan genetablere tabte ålegræsenge i større skala.


Som en del af projektet er frivillige teamledere uddannet til at overvåge testudplantningerne og indsamle data om ålegræssets udvikling. Deres arbejde fortsætter nu med at følge udviklingen på testudplantningerne og indsende data til forskerne ved Syddansk Universitet, som bliver klogere på, hvor forholdene er tilstrækkeligt gunstige til, at ålegræs kan genoprettes i større skala.


En stor tak til alle frivillige, deltagere, samarbejdspartnere, kommuner, havværter og lokale aktører. Jeres engagement er afgørende – både for havet i dag og for den viden, der skal styrke fremtidens genopretning af ålegræsenge.


Læs artiklerne fra Verdens Bedste Nyheder her:
https://lnk.dk/verdensbedstenyheder

Juni 2026

Hent udgivelse

Forfatter

Lene Westergaard_edited.jpg

Lene Westergaard

Seniorkonsulent, anvendelse

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere

Relaterede udgivelser

bottom of page