.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png){kind=logo}
.png){kind=logo}
.png)
Projektets hovedformål
1. At demonstrere hvordan man i praksis kan udføre en økosystembaseret havplanlægning på lokalt niveau, baseret på videnskabelig viden, data og med lokal aktør- og borgerinddragelse.
2. At påvirke beslutninger om den planlagte arealanvendelse i Køge Bugt (havplanen), så der skabes mulighed for, at havnaturen i Køge Bugt kan opnå god miljøtilstand, og at aktiviteterne holdes inden for havets bæreevne.
3. At påvirke tilgangen til havplanlægningen i Danmark, så den i fremtiden hviler på en reel og ambitiøs økosystembaseret tilgang, baseret på videnskabelig viden, data og relevante værktøjer og processer.
Projektet udvikler og afprøver en ny tilgang til havplanlægning, hvor havnaturens tilstand og økosystemernes følsomhed bliver styrende for, hvordan havet planlægges og forvaltes.
Projektet skal ud fra det eksisterende datagrundlag, i og omkring Køge Bugt skabe et samlet videns- og beslutningsgrundlag for fremtidens havforvaltning. Gennem analyser af de samlede påvirkninger på havmiljøet – og gennem udvikling af scenarier for fremtidens Køge Bugt – skal projektet levere konkrete værktøjer og anbefalinger til myndigheder og politikere frem mod kommende revisioner af Danmarks Havplan.
Køge Bugt er et af Danmarks mest belastede havområder. Havmiljøet er under pres fra næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, råstofindvinding, klapning og stigende aktivitet fra byggeri og infrastruktur. Samtidig lever bugten ikke op til nationale og europæiske miljømål for god økologisk og kemisk tilstand.
Baggrund
I udformningen af Danmarks Havplan er der ikke taget højde for de kombinerede kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystmerne.
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
I udformningen af Danmarks Havplan er der ikke taget tilstrækkelig højde for de kombinerede kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystemerne.
Projektet udvikler og afprøver en ny tilgang til havplanlægning, hvor havnaturens tilstand og økosystemernes følsomhed bliver styrende for, hvordan havet planlægges og forvaltes.
Projektet skal, ud fra det eksisterende datagrundlag i og omkring Køge Bugt, skabe et samlet videns- og beslutningsgrundlag for fremtidens havforvaltning. Gennem analyser af de samlede påvirkninger på havmiljøet – og gennem udvikling af scenarier for fremtidens Køge Bugt – skal projektet levere konkrete værktøjer og anbefalinger til myndigheder og politikere frem mod kommende revisioner af Danmarks Havplan.
Køge Bugt er et af Danmarks mest belastede havområder. Havmiljøet er under pres fra næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, råstofindvinding, klapning og stigende aktivitet fra byggeri og infrastruktur. Samtidig lever bugten ikke op til nationale og europæiske miljømål for god økologisk og kemisk tilstand.
Projektet opererer inden for tre kerneområder:
-
Lokalforankring og inddragelse
-
Analyser og scenarier
-
Anbefalinger og forandring
Projektområde i Køge Bugt
© Greve Kommune
Projektbeskrivelse
I udformningen af Danmarks Havplan er der ikke taget højde for de kombinerede kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystmerne.
Projektet udvikler og afprøver en ny tilgang til havplanlægning, hvor havnaturens tilstand og økosystemernes følsomhed bliver styrende for, hvordan havet planlægges og forvaltes.
Projektet skal ud fra det eksisterende datagrundlag, i og omkring Køge Bugt skabe et samlet videns- og beslutningsgrundlag for fremtidens havforvaltning. Gennem analyser af de samlede påvirkninger på havmiljøet – og gennem udvikling af scenarier for fremtidens Køge Bugt – skal projektet levere konkrete værktøjer og anbefalinger til myndigheder og politikere frem mod kommende revisioner af Danmarks Havplan.
Køge Bugt er et af Danmarks mest belastede havområder. Havmiljøet er under pres fra næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, råstofindvinding, klapning og stigende aktivitet fra byggeri og infrastruktur. Samtidig lever bugten ikke op til nationale og europæiske miljømål for god økologisk og kemisk tilstand.
Projektet operer inden for tre kerneområder:
-
Lokalforankring og inddragelse
-
Analyser og scenarier
-
Anbefalinger og forandring
Projektområde i Køge Bugt
© Greve Kommune
Vigtige datoer
Havets Folkemøde 2026
Dato: Søndag d. 22/8
Lokation: SolrødInformation følger
Information følger
Information følger
Information følger
Information følger
Havnaturen i Køge Bugt
Økosystemet
Under overfladen i Køge Bugt udfolder sig et levende havmiljø. Her skjuler småfisk sig i ålegræsenge,
mens muslingebanker filtrerer vandet, og stenrev danner grobund for tangplanter og smådyr, og for fisk der søger ly og føde. De områder i Køge Bugt, hvor havbunden er sund, lever en række forskellige arter fx havbørsteorme, krebsdyr og muslinger, nedgravet, men stadig i tæt interaktion med det omgivende havmiljø. Livet findes fra havbunden og op igennem hele vandsøjlen hvor havfugle og havpattedyr lever og søger føde.
Presfaktorer i Køge Bugt
Havmiljøet er under pres fra mange menneskelige aktiviteter. Udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, råstofindvinding, klapning, havneudvidelser og etablering af havvindmølleparker påvirker havnaturen og økosystemerne. Hold musen over billedet nedenfor og få et overblik over aktuelle og fremtidige presfaktorer i Køge Bugt.
En økosystembaseret tilgang vil sige, at man gennem inddragelse af al tilgængelig viden om alle interaktioner i de berørte økosystemer tager højde for de kombinerede, kumulative, effekter af alle relevante presfaktorer, der virker på økosystemerne.
En økosystembaseret tilgang bør også være tværfaglig, så både økosystemerne og deres anvendelse inddrages, det vil sige også de samfund og økonomier, der har tilknytning til og er afhængige af velfungerende økosystemer. Det er et krav i både EU’s direktiv om havplanlægning og EU’s direktiv om havstrategi, at der skal anvendes en økosystembaseret tilgang.
Metoden i dette projekt kombinerer data om presfaktorer, som fx næringsstofudledninger, miljøfarlige stoffer, fiskeri, råstofindvinding og anlægsprojekter, med data om økosystemkomponenter, som fx fugleliv, naturtyper, ålegræs, stenrev og fisk. Ved at analysere, hvor det store pres og den sårbare natur mødes, kan projektet kortlægge konfliktområder i Køge Bugt og beregne de samlede påvirkninger i bugten. På det grundlag vil der i dette projekt blive opstillet to scenarier, der viser, hvordan bugten kan udvikle sig frem mod 2050 under forskellige forvaltningsvalg. Scenarierne vil bestå af et realistisk 2050-scenarie og et GES-scenarie (”Good Environmental Status” - ”God miljøtilstand”), som tager udgangspunkt i implementering af vandramme- og havstrategidirektiverne, sidstnævnte både lokalt og i Østersøen.
Økosystembaseret tilgang
Økosystembaseret tilgang
En økosystembaseret tilgang til havforvaltning vil sige, at der inddrages al tilgængelig viden om alle interaktioner i de berørte økosystemer og ikke blot fokuserer på enkelte problemstillinger, enkelte arter eller enkelte økosystemtjenester.
Herunder tager man højde for de kombinerede, kumulative effekter af alle relevante presfaktorer, der virker på økosystemerne.
En økosystembaseret tilgang skal være tværfaglig, så både økosystemerne og deres anvendelse inddrages, det vil sige de sociale, økonomiske og andre samfundsmæssige forhold med inddragelse af alle relevante aktører, der har tilknytning til og er afhængige af velfungerende økosystemer. Det er et krav i både EU’s direktiv om havplanlægning og EU’s direktiv om havstrategi, at der skal anvendes en økosystembaseret tilgang.
En økosystembaseret tilgang til havforvaltning er kompleks og indeholder følgende elementer:
Veldefineret fysisk/geografisk skala. Skalaen skal være relevant i forhold til økosystemet, i forhold til presfaktorerne, i forhold til de administrerende myndigheder og ikke mindst i forhold til de berørte aktører, som skal opleve, at der arbejdes på en skala, som er relevant for dem.
Holistisk tilgang. En økosystembaseret tilgang til forvaltning kræver en kombination af miljømæssig viden og koordinering med relevante myndigheder – sammen med inddragelse af alle relevante interessenter.
Interessentinddragelse. Alle relevante interessenter skal inddrages – ikke kun myndigheder. En økosystembaseret tilgang skal også tilstræbe at højne den offentlige bevågenhed om miljøproblemer, processer og løsninger.
Klare og præcise mål. Disse skal omfatte sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige forhold. De skal være bredt anvendelige, mål- og/eller observérbare, og nyde bred opbakning.
Konnektivitet. Sammenhænge mellem økosystemer, menneskelige samfund, økonomi og institutionelle systemer skal omfattes.
Kumulative effekter. Al tilgængelig viden skal inddrages. Effekter på alle økosystemkomponenter og økosystemtjenester skal medtages. Kumulative effekter fra alle samfunds- og erhvervssektorer skal vurderes under ét.
Tilpasningsdygtighed. En økosystembaseret tilgang skal være tilpasningsdygtig og kunne tilpasses til ændrede forhold – i naturen, såvel som i samfundet.
© Greve Kommune
Dataanalyse og scenarier
Metoden i dette projekt kombinerer data om presfaktorer, som fx næringsstofudledninger, miljøfarlige stoffer, fiskeri, råstofindvinding og anlægsprojekter, med data om økosystemkomponenter, som fx fugleliv, naturtyper, ålegræs, stenrev og fisk. Ved at analysere, hvor det store pres og den sårbare natur mødes, kan projektet kortlægge konfliktområder i Køge Bugt og beregne de samlede påvirkninger i bugten. På det grundlag vil der i dette projekt blive opstillet scenarier, der viser, hvordan bugten kan udvikle sig frem mod 2050 under forskellige forvaltningsvalg.
Lokal forankring
Et hav, der ikke længere er i god økologisk eller miljømæssig tilstand, fordi presfaktorer overstiger økosystemets bæreevne, bliver ikke automatisk til en politisk prioritet. Forvaltning af natur og økosystemer illustrerer dette særligt tydeligt.
Borgerinddragelse og interessentinvolvering er en vigtig komponent i økosystembaseret havplanlægning, da prioritering og balance mellem kulturelle, sociale og miljø- og erhvervsmæssige dimensioner ofte er konflikt. Løsninger og forståelse er forankret i det, som borgere, interessenter
og erhverv aktivt deltager i og skaber politisk opmærksomhed på.
Formålet er at styrke ejerskabet blandt involverede borgere,
aktører, erhverv og myndigheder, der fremmer en fælles
ansvarsfølelse og samtidig sikrer, at aktiviteterne i projektet
forbliver relevante og meningsfulde for fremadrettet handling.
© Greve Kommune
Har du spørgsmål til projektet, er du altid velkommen til at kontakte os.
Kontakt
Har du spørgsmål til projektet, er du altid velkommen til at kontakte os.
Kontakt
Baggrundslitteratur
Oversigt
Projektperiode: 2 år (til 1. maj 2028).
Projektet er støttet med 3,1 mio. DKK af Seabreak.
Projektet er et stærkt tværfagligt partnerskab bestående af:
Tænketanken Hav (projektleder), Brøndby Kommune og Køge Bugt Alliancen (7 kommuner), NIVA Danmark, Aarhus Universitet (DCE), Københavns Universitet, Democracy X og Danmarks Miljøportal.
Der er tilknyttet tre følgegrupper:
Myndighedsfølgegruppe, grøn følgegruppe og erhvervsfølgegruppe.
.jpg)
Repræsentanter fra partnerskabet: Tænketanken Hav (projektleder), Brøndby Kommune og Køge Bugt Alliancen (7 kommuner), NIVA Danmark, Aarhus Universitet (DCE), Københavns Universitet, Democracy X og Danmarks Miljøportal.
Repræsentanter fra partnerskabet: Tænketanken Hav (projektleder), Brøndby Kommune og Køge Bugt Alliancen (7 kommuner), NIVA Danmark, Aarhus Universitet (DCE), Københavns Universitet, Democracy X og Danmarks Miljøportal.
Kontakt
Har du spørgsmål til projektet,
er du altid velkommen til at kontakte os.
Sune Agersnap
Projektleder
For henvendelser vedr. projektet, og øvrige spørgsmål.