
Analyse og anbefalinger
Tags:
Analyse

ANALYSE
Kvælstof- og klimaeffekt ved målrettet udtag af landbrugsjord
Analysen undersøger, hvordan målrettet udtag af landbrugsjord kan reducere kvælstofudledningen til kystvandene og dermed bidrage til at opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i 2027. Formålet er at identificere de områder, hvor udtag giver størst effekt, baseret på indsatsbehov, retention og markdata.
Hovedkonklusioner:
Hvis udtag af landbrugsjord målrettes de arealer med højest kvælstofudvaskning, vil det kræve i størrelsesordenen 200.000–300.000 ha for at opnå en reduktion på ca. 8.550 tons kvælstof; ved højere reduktionsmål kræves tilsvarende større arealer.
Analysen bygger på, at udtag prioriteres i ID15-områder med lav retention og høj udvaskning, og at virkemidlet udelukkende er braklægning; andre virkemidler indgår ikke, men kan i praksis øge både effekt og omkostningseffektivitet.
Resultaterne giver et nationalt overblik over, hvor en målrettet indsats vil have størst effekt, men økonomiske konsekvenser, synergieffekter og samspil med andre initiativer indgår ikke og bør belyses i videre analyser.
Juni 2024
Forfatter

Lene Westergaard
Seniorkonsulent, anvendelse

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef
