top of page

Seneste nyt

Tags:
​

NYHEDER

Danmark møder op til COP 17 uden mål, rapport eller minister

I de her dage mødes verdens lande til FN's biodiversitetstopmøde COP 17 i Armenien, hvor man skal gøre status over den globale indsats for at vende det drastiske tab af natur og biodiversitet.   


Landene har påtaget sig at omsætte de globale mål om at beskytte og genoprette naturen fra den historiske Kunming-Montreal-aftale fra 2022 til nationale mål og er forpligtet til at rapportere om deres fremskridt.


Desværre har Danmark IKKE lavet sine lektier: 


  • 90 % af de 196 lande, som har tilsluttet sig FN’s biodiversitets-konventionen har indberettet deres nationale mål. Det gælder bare ikke Danmark. Blandt EU's 27 medlemslande er Danmark, Letland og Litauen de eneste, der endnu ikke har indberettet nogle mål. 

  • Danmark har heller ikke indsendt nogen national statusrapport, som vi er forpligtet til, der viser, hvor langt vi er nået i vores biodiversitetsindsats. Ca. 75 % af verdens lande har afleveret deres rapport, men Danmark har endnu ikke oplyst, hvornår vores rapport bliver afleveret.


Det er skuffende og sender et helt forkert signal, at Danmark halter efter i den globale kamp for at genskabe mere natur, få flere dyrearter tilbage og forbedre den biodiversitet, som er så afgørende for livet på kloden. Ambitiøse mål og klare planer for at efterleve dem er den motivation og retning, som skal drive den nødvendige forandring frem.

I de kommende dage vil en større dansk delegation af bl.a. virksomheder, brancheorganisationer og civilsamfund  - heriblandt Liselotte Hohwy Stokholm og Tænketanken Hav - være til stede ved COP17.

Men det sker altså uden danske nationale bidrag. Ligesom Danmark - i modsætning til mange andre lande - heller ikke sender nogen minister til Armenien. Det svækker vores forhandlingsposition, når fremtidens indsats og finansiering af biodiversitet skal forhandles, og vores troværdighed som en reel fortaler for mere og bedre biodiversitet i verden.   

Det er ikke godt nok, når man kalder sig selv Danmarks grønneste regering nogensinde!

Oktober 2026

Hent udgivelse

Forfattere

Lene Westergaard_edited.jpg

Lene Westergaard

Seniorkonsulent, anvendelse

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere

Relaterede udgivelser

bottom of page