top of page

Seneste nyt

Tags:

ARTIKEL

Et afgørende tema glimrer ved sit fravær under valget

Af Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav, bragt 6. marts 2026 i Avisen Danmark


Debat: Valgkampen ruller. Partierne og medier diskuterer store bededag, indvandrere, folkeskoler, boligskat og sikkerhedspolitik. Men ét afgørende tema glimrer ved sit fravær: Havet.

Det er bemærkelsesværdigt og problematisk. For Danmark er en havnation. Vores kultur og identitet er bundet til havet. Et hav, som i dag er ørkenlagt. Nedbrudt. Dødt.


Alligevel behandles havmiljøet som en hengemt flyttekasse. Ikke som et centralt politisk valgtema.
Hvis vi vil have et sundt og levende hav, så skylder vi at diskutere og prioritere det.


Den mangelfulde debat om havet står i skærende kontrast til befolkningens prioriteringer. En ny måling fra Epinion viser, at miljø og klima ligger i top-3 over de vigtigste emner for danskerne ved valget. Samtidig bekræfter flere undersøgelser fra de seneste år, at flere end 3 ud af 4 danskere er bekymret for havmiljøet. Og med god grund.

Store mængder iltsvind, fedtmøg, forurening med kvælstof og evighedskemikalier, bundslæbende fiskeri og den accelererende klimakrise truer livet i havet, fiskeriet, kystsamfundenes levevilkår og vores fælles adgang til et sundt og levende hav. Desværre afspejler valgkampen ikke den monumentale udfordring, vi står overfor.


Der er flere gode grunde til at diskutere, hvordan vi får livet tilbage i havet. Et sundt hav skaber mere liv og gør økosystemerne mere robuste overfor klimaforandringer. Det gavner forsyningssikkerhed af fødevarer, skaber lokale arbejdspladser og bidrager til et levende lokalsamfund.


Men det kræver politisk prioritering: Mindre kemisk forurening. Bedre balance mellem landbrug og natur. Og bedre beskyttelse og genopretning af havet. Selvom vi har fået den grønne trepart og flere politiske aftaler de seneste år, er der behov for at forstærke indsatsen markant.

Derfor skal havet også være et centralt valgtema. Så vores politikere kan svare på, hvordan de vil sikre et levende hav - fyldt med fisk og ålegræs - til de kommende generationer.

Marts 2026

Hent udgivelse

Forfatter

Lene Westergaard_edited.jpg

Lene Westergaard

Seniorkonsulent, anvendelse

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere
Emil Lee Madsen_edited.jpg

Emil Lee Madsen

Kommunikations- og pressechef

Læs mere

Relaterede udgivelser

bottom of page