
Seneste nyt
Tags:

ARTIKEL
Havet kan genrejses med stærk lokal indsats
Forfatter: Mads Christoffersen
Debat: Undervandsbilleder af danske fjorde og farvande præget af fedtemøg, døde fisk og øde havbunde har sat sig fast på vores nethinder. Det er naturens reminder om, at vores fælles havmiljø er helt ude af balance.
Uden sunde fjorde og rene kyster mister vi ikke blot unikke økosystemer, men også lokal identitet, store naturoplevelser og friluftsmuligheder, turisme og lokale arbejdspladser.Havmiljøet bør derfor være en central dagsorden i den kommende kommunalvalgkamp. Kommunernes beslutninger om landbrug, skovrejsning, byudvikling, rensning af spildevand og naturgenopretning har nemlig ofte direkte betydning for havets tilstand. Og der er mange, som ønsker konkrete forandringer for havmiljøet, der gør op med status quo.
En nylig analyse lavet for Tænketanken Hav viser, at 8 ud af 10 danskere ønsker større krav til industriens udledninger af miljøfarlige stoffer, mens 7 ud af 10 danskere ønsker at begrænse fiskeriet med bundtrawl, såvel som at sætte større krav til landbrugets udledninger af kvælstof.Nu er der behov for, at vores kommunalpolitikere indser, at forandring er undgåelig. Kommende generationer i vores kommuner og lokalsamfund fortjener adgang til et hav, der er levende og lærerigt – ikke grumset og iltfattigt. Og gevinsterne er store.
Et sundt hav giver plads til naturoplevelser, strandliv, udeskole og stærke fællesskaber omkring kysten. Vores lokalpolitikere har på tværs af politiske skel et ansvar for at sikre, at børn og unge vokser op med et hav, de kan bade i, lære af og værne om. Derfor starter kampen for et sundt havmiljø på land. Ikke mindst i de kommunale beslutninger om jordudtag, kystbeskyttelse, udledninger af spildevand, havneudvidelser og naturgenopretning, som tages i de danske kommunalbestyrelser og byråd.Havet stopper ikke ved strandkanten.
Det bør vores lokalpolitik heller ikke gøre.
Illustration: Gert Ejton
👉 Læs og del artiklen her: https://lnk.dk/52ea
November 2025
Hent udgivelse
Forfatter

Lene Westergaard
Seniorkonsulent, anvendelse

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef