Blog

På land er det en selvfølge, at naturen sætter rammerne for planlægningen. Søer, åer, skove, moser og enge betragtes ikke som tomme arealer, men som natur og landskaber med økologiske funktioner og naturværdier, der skal indgå i beslutninger om udvikling og aktiviteter. På havet har planlægningen ofte fulgt en anden logik. Havet er i høj grad blevet betragtet som et tomt areal, hvor aktiviteter kan placeres, uden tanke på at der under overfladen findes et levende økosystem af ålegræs, stenrev, smådyr, fisk og havstrømme. I et nyt projekt er Køge Bugt pilotområde for fremtidens havplanlægning.

Havet skelner ikke mellem vores påvirkninger

Et ålegræsbed er ligeglad med, om lyset forsvinder på grund af næringsstoffer fra land, sedimentspild fra råstofindvinding, klapning eller et nyt anlægsprojekt. En fiskebestand påvirkes ikke kun af fiskeri, men også af tab af levesteder, forurening, iltsvind og ændrede fødenet. De bundlevende smådyr, muslinger og krebsdyr er fundamentet for store dele af havets fødekæde. Når deres levesteder forringes, påvirker det hele økosystemet. 

Havets økosystemer reagerer på den samlede belastning. Derfor er det sjældent en aktivitet, der alene afgør havets tilstand. Det er summen af mange påvirkninger over tid. Netop denne helhedsforståelse mangler fortsat i den måde, der planlægges på havet.

Fra arealplanlægning til økosystembaseret tilgang til havplanlægning

Danmarks Havplan er først og fremmest udviklet som en plan for, hvor aktiviteter kan placeres. Den viser, hvor forskellige aktiviteter kan finde sted på havet, men tager kun i begrænset omfang udgangspunkt i havets bæreevne eller de samlede påvirkninger fra menneskelige aktiviteter. Dermed risikerer beslutninger at blive truffet ud fra, hvor der er plads på søkortet, frem for hvor havets økosystemer har kapacitet til at rumme nye aktiviteter. Tænketanken Hav har tidligere peget på behovet for en grundlæggende omstilling af den danske havforvaltning, hvor en økosystembaseret tilgang bliver omdrejningspunktet for både naturbeskyttelse og en bæredygtig anvendelse af havet.

Køge Bugt viser udfordringen

Køge Bugt er et miniaturebillede af de udfordringer, som præger store dele af de danske farvande.

Under bølgernes krusede havoverflade i Køge Bugt findes der områder med havnatur som ålegræsenge, stenrev, sandbanker, fisk, bunddyr, marsvin og over overfladen et rigt fugleliv. Samtidig ligger bugten midt i Danmarks mest befolkede område, hvor mange forskellige interesser og erhvervsaktiviteter mødes. Her findes råstofindvinding, klapning, spildevandsudledninger, havneaktiviteter, rekreativ brug, fiskeri og planer om nye anlægsprojekter. Det er alt sammen aktiviteter, der har en påvirkning på havnaturen.

Zak og Markager konkluderer, at der er behov for en samlet økosystembaseret forvaltningsplan for Køge Bugt, hvor beslutninger træffes ud fra, hvad økosystemet samlet set kan holde til og ikke ud fra enkeltprojekter isoleret.

Samtidig er Køge Bugt et af de bedst undersøgte havområder i Danmark. Der findes allerede meget viden om naturen, om påvirkningerne og om udviklingen gennem de seneste årtier. Netop derfor er bugten et oplagt sted at udvikle fremtidens havplanlægning.

Havets fremtid skabes sammen

Hvordan omsætter man en økosystembaseret tilgang til konkrete beslutninger?

Det er baggrunden for projektet "Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt – et pilotprojekt for fremtidens havforvaltning."

Projektet skal give lokale borgere, myndigheder og politikere et langt bedre beslutningsgrundlag ved at samle eksisterende data om både havets natur og de menneskelige aktiviteter i ét fælles analysegrundlag.

Ved at analysere, hvor de største påvirkninger møder den mest sårbare havnatur, kan projektet beregne de samlede belastninger på økosystemerne og udvikle scenarier for, hvordan forskellige forvaltningsvalg vil påvirke Køge Bugt frem mod 2050.

Data alene skaber ikke bedre havforvaltning. Havet er for alle, og fremtidens løsninger bliver kun robuste, hvis de udvikles i dialog med dem, der bruger, forvalter og lever af havet. Den lokale viden skal bringes sammen med forskningen, så beslutningerne bliver både fagligt solide og lokalt forankrede. Det handler om at sikre en helhedsorienteret tilgang, så udviklingen sker inden for havets bæreevne.

Køge Bugt-projektet handler derfor ikke kun om Køge Bugt. Ambitionen er at udvikle en metode, der kan inspirere fremtidens havplanlægning i hele Danmark. Der vil fortsat være behov for at udpege nye områder og tegne nye streger på søkortet. Den afgørende forskel er, at stregerne skal tegnes med udgangspunkt i havets bæreevne frem for alene ud fra et ønske om at skabe plads til nye aktiviteter. Først når havets bæreevne bliver udgangspunktet for havplanlægningen, kan naturbeskyttelse og bæredygtig anvendelse bringes i balance.

Projektet er støttet af Seabreak og består af et stærkt tværfagligt partnerskab bestående af:

Tænketanken Hav (projektleder), Brøndby Kommune og Køge Bugt Alliancen (7 kommuner), NIVA Danmark, Aarhus Universitet (DCE), Københavns Universitet, Democracy X og Danmarks Miljøportal.

Billede: Greve Kommune