
Analyse og anbefalinger
Tags:
Analyse

ANALYSE
Lægemiddelstoffer i havmiljøet - analyse
Analysen har fem hovedbudskaber:
1. Omfattende udledning af lægemiddelstoffer til Danmarks havmiljø
Store mængder lægemiddelstoffer fra menneskeligt brug, som bl.a. smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller, udledes dagligt til det danske vand- og havmiljø gennem renseanlæg. Analysen estimerer, at der for bare 13 udvalgte lægemiddelstoffer (aktivstoffer) udledes 4,9 ton til det danske havmiljø årligt. Det er kun toppen af isbjerget, da der er ca. 1450 lægemiddelstoffer på det danske marked.
2. Markante overskridelser af grænseværdier
Analysen viser, at myndighedernes få målinger har fundet overskridelser af de fastsatte grænseværdier for et eller flere lægemiddelstoffer i vandløb i 10 kommuner. Det syntetiske hormon, som bruges i p-piller, EE2, overskrider grænseværdien med op til 1618 gange. EE2 kan bl.a. forårsage kønsskifte hos fisk, reducere deres fertilitet og svække fiskebestande.
3. Store miljøkonsekvenser for livet i havet
Udledningen af lægemiddelstoffer kan have ødelæggende effekt for det i forvejen alvorligt kemisk forurenede danske havmiljø. Lægemiddelstoffer påvirker dyr og mennesker på sammenlignelige måder, og hos marine dyr kan lægemiddelstofferne derfor bl.a. øge dødeligheden, forstyrre reproduktion og kønsudvikling samt påvirke adfærd – og dermed svække bestande og økosystemer over tid.
4. Ingen monitorering af lægemiddelstoffer i havmiljøet
Der er begrænset viden om omfanget af lægemiddelstoffer i kystnære havområder i Danmark. Det nationale overvågningsprogram, NOVANA, overvåger ikke for lægemiddelstoffer i det marine miljø og der er samtidig kun fastsat grænseværdier for ca. 1 % af de mange lægemiddelstoffer på det danske marked. Det gør det vanskeligt at vurdere den samlede miljøpåvirkning og risiko for det danske havmiljø.
5. Politisk prioritering og eksisterende teknologi kan reducere udledningen markant
Avanceret teknologi eksisterer og er moden til implementering. Danmark har den nødvendige viden for at forhindre store mængder lægemiddelstoffer og andre miljøfarlige stoffer i at nå havmiljøet. Analysen estimerer, at fuld implementering af det 4. rensetrin i 2030 vil reducere udledningen af 13 lægemiddelstoffer med 58 ton frem til 2045.
August 2026
Forfatter

Lene Westergaard
Seniorkonsulent, anvendelse

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef

Emil Lee Madsen
Kommunikations- og pressechef
Relaterede udgivelser

August 2026
ANBEFALINGER
Vejen til bedre spildevandsrensning af lægemiddelstoffer
I denne publikation fremsætter Tænketanken Hav konkrete anbefalinger til vejen frem for bedre spildevandsrensning af lægemiddelstoffer.

August 2026
ANALYSE
Lægemiddelstoffer i havmiljøet - baggrundsrapport
Baggrundsrapporten danner det faglige grundlag og beskriver metode for Tænketanken Havs analyse, Lægemiddelstoffer i havmiljøet – omfang, miljøkonsekvenser og vejen til bedre spildevandsrensning.
