
Politisk lederskab for et sundere havmiljø
Folketingsvalget står for døren. Derfor er det vigtigt at understrege, at det er muligt at genskabe et sundt og levende hav omkring de danske kyster. Et farverigt undervandsrige, fyldt med bølgende ålegræsenge, farverige tangskove, stimer af fisk, muslinger, hvaler og blæksprutter. Et hav der er en havnation værdigt.
En god investering
Et sundere hav har mange fordele. Det skaber mere liv i havet, og gør økosystemerne mere robuste overfor klimaforandringer. Det gavner forsyningssikkerhed af fødevarer, skaber lokale arbejdspladser og bidrager til et levende lokalsamfund. Kort sagt: En investering i et mere bæredygtigt Danmark.
Men det kræver ambitiøst politisk lederskab.
Havet er presset
Store mængder iltsvind, fedtmøg, forurening med kvælstof og evighedskemikalier, bundslæbende fiskeri og den accelererende klimakrise truer både livet i havet, fiskeriet, kystsamfundenes levevilkår og vores fælles adgang til et sundt og levende hav. Det skal vi sammen ændre.
En unik mulighed
En ny regering og et nyt Folketing er en oplagt mulighed for at øge ambitionerne. De beslutninger, der træffes de næste år vil være afgørende for, om Danmark kan genoprette havmiljøet og leve op til EU’s bindende mål om god miljøtilstand i 2027 og andre nationale og internationale havforpligtelser.
Selvom der er indgået flere gode politiske aftaler til gavn for havet de seneste år, er der behov for at ændre tilgangen til dansk havpolitik og forstærke indsatsen markant.
Tænketanken Havs 5 anbefalinger til politisk lederskab for et sundere havmiljø:
-
Mindre kemisk forurening i vores hav
-
Bedre balance mellem landbrug og natur
-
Bedre beskyttelse og genopretning af havet
-
Sammentænk national sikkerhed og havmiljø
-
Stærkere kystnært Danmark
Læs mere i minirapporten "Politisk lederskab for et sundere havmiljø" her.
.jpg)


.jpg)